I disse måneder bliver planerne for Nordhavsparken konkretiseret. Parken står nemlig over for en afgørende arkitektkonkurrence, der efter ca. et års forsinkelse nu endeligt udskrives. En række arkitektstuer skal således give deres bud på, hvordan de ca. 28 hektar eksisterende jordbunker kan omformes til en park, som senere skal finansieres i et kommende budgetforlig, så anlægsarbejdet kan påbegynde i 2028.

Alene i den gennemførte borgerinddragelsesproces i slutningen af 2022 blev der indsendt over 6.000 konkrete forslag til hvilke funktioner og formål parken burde imødekomme. Det bliver derfor en meget spændende arkitektudfordring at navigere imellem de mange krav og ønsker, som borgere, interesseorganisationer og politikere har fremsat.

Uanset udfaldet af den kommende arkitektkonkurrence er der dog næppe usikkerhed om, at Nordhavnsparken i fremtiden bliver et populært område og et yndet udflugtsmål. Dette skyldes ikke kun den imponerende udsigt over Øresund fra den ret massive jordhøj, der vil rejse sig til ca. 25 meters højde midt i parken.

Årsagen skal også findes i det faktum, at Nordhavn på sigt bliver en bydel på størrelse med Rødovre Kommune. Frem mod 2060 vil der flytte op imod 40.000 indbyggere ind i bydelen, alt imens der også skabes op mod 35.000 lokale arbejdspladser. Der bliver derfor rigeligt med lokale brugere af Nordhavnsparkens kommende faciliteter og funktioner.

Nordhavn bliver på sigt en bydel på størrelse med Rødovre Kommune. Frem mod 2060 vil der flytte op imod 40.000 indbyggere ind i bydelen, alt imens der også skabes op mod 35.000 lokale arbejdspladser.

Boldbaner og outdoorfaciliteter er besluttet
Selvom arkitekterne ikke har påbegyndt den kreative tegneproces endnu, så vil vi på foreningsidrættens vegne gerne understrege vigtigheden af, at arkitekterne husker på at medtegne budgetvedtagelsen fra september 2022, hvor der blev afsat 50 mio. kr. til to helt konkrete facilitetsudviklingsforslag målrettet ”… outdooraktiviteter og fodbold” (tekst fra bugetforliget 2022).

Det er bredt anerkendt blandt beslutningstagere, at der eksisterer en overordnet idrætsfacilitetsmangel i Københavns Kommune. Kigger vi specifikt på serviceniveauet for fodbold i København, står det hurtigt klart, at niveauet er det blandt de absolut laveste i hele landet, hvilket desværre afspejler sig i ventelisteproblematikker.

Vi er derfor meget optimistiske på den kommende Nordhavnsparks vegne, når der allerede er afsat midler til etableringen af boldbaner, således at de indtænkes ifm. udviklingen af den kommende bypark.

Hvor mange boldbaner er der brug for?
Hvis man ønsker det samme serviceniveau i Nordhavn som gør sig gældende i resten af Københavns Kommune, så skal der i alt etableres 6 græsbaner og 2 kunstgræsbaner i hele Nordhavn.

Det store spørgsmål er hvor disse boldbaner skal ligge – herunder hvor mange af dem, der skal placeres i selve Nordhavnsparken?

Med den seneste opdatering fra Borgerrepræsentationen i maj er det blevet besluttet, at der i Nordhavnsparken skal arbejdes med muligheden for at indpasse mellem fire og seks 11-mod-11 fodboldbaner i Nordhavnsparken. 

Dertil er spørgsmålet om man med fordel kan konvertere nogle af de 6 græsbaner til kunstgræs, der er inde i en hastig teknologisk udvikling, som bl.a. har medført, at det ofte så udskældte gummigranulat ikke længere benyttes. De såkaldte ’nonfill’ eller ’unfilled’ kunstgræsbaner, som vi i København allerede kender fra DGI Byen, er fremtidens bud på kunstgræsbaner, der kan holde til intensiv brug i mange år uden at skade unødigt.

Lidt forenklet sagt, så kan én kunstgræsbane håndtere det samme pres som tre græsbaner. Dertil gør kunstgræsbanerne det muligt at spille udendørs fodbold i vinterperioden. Med tre til fire 11v11 nonfill-kunstgræsbaner og 2-4 mindre 5-mod-5 almindelige græsbaner til småbold målrettet børn vil vi have alletiders mulighed for at fremtidssikre behovet for fodbold i Nordhavn ift. lokal foreningsdannelse og opbygning af et frivilligt foreningsliv, der vil svare nogenlunde til det, vi ser i andre store bydele i kommunen. Hvis der dertil kunne etableres nogle mindre klubfaciliteter i tæt tilknytning til de kommende boldbaner, så ville vi have et setup, der kunne sikre høj belægningsproces allerede fra starten af banernes etablering. 

Vores forslag er også, at de kommende højdeforskelle bør i Nordhavnsparken benyttes som en effektiv læskærm på boldbanerne. Selvom vi også kender kraftig vind fra andre fodboldanlæg i København, så vil det være oplagt, at især de mindre 5-mod-5 baner målrettet børnebold skærmes fra den 30 meter høje jordhøj i parken samt skærmer banerne med grønne læhegn i naturlig beplantning frem for at benytte de rå jerngitre og stålhegn, som vi kender fra andre steder. Det være spændende at bygge nogle af banerne ind i bakkens skråning, så banerne placeres forskudt og ind i selv terrænet op mod den høje bakke.

Det kunne også være spændende at implementere et dræningssystem, der kunne lede vand til synlige vandopsamlingssteder som en ny og anden funktion i parken.