En ’sportsligt ansvarlig’ hæver kvaliteten i en fodboldklub
Ny rapport viser, at sportsligt ansvarlige i fodboldklubber er med til at skabe et godt træningsmiljø og binde trænerne sammen. De hæver kvaliteten i træningen og kan dermed være med til at skabe bedre fodboldtilbud og -oplevelser til medlemmerne.
En sportsligt ansvarlig er en person med ansvar for at sætte den sportslige retning for en fodboldklub. Det lyder måske som noget, der kun er for klubber med fokus på elitefodbold, men det er det ikke. En sportsligt ansvarlig kan højne kvaliteten for alle medlemmer og frivillige, fx ved at sikre en rød tråd på tværs af hold og årgange, ved at supervisere, rekruttere og fastholde trænere og ved at igangsætte nye sportslige initiativer på alle niveauer.
Undersøgelsen ’Sportsligt ansvarlige – en analyse af deres funktion og betydning i danske fodboldklubber’ er gennemført af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) og har haft til hensigt at bibringe viden om sportsligt ansvarliges arbejde i danske fodboldklubber på børne- og ungdomssiden. Konklusionen blev, at tilknytning af en sportsligt ansvarlig har en positiv indflydelse på klub- og spillerudvikling.
Øget kvalitet i fodbolden
Undersøgelsen viser, at det forhold, at de sportsligt ansvarlige kan være med til at supervisere trænerne og eksempelvis har lagt den røde tråd for trænerne, højner kvaliteten på alle hold. Alle hold får således – uanset niveau og trænerprofil – en vis kvalitet i træningen, når der er tilknyttet en sportsligt ansvarlig i klubben.
Rollen som sportsligt ansvarlig varierer på tværs af de adspurgte personer i undersøgelsen, både for så vidt angår timetal og aldersgrupper, ligesom indholdet af selve arbejdet varierer væsentligt. For nogle fylder administration en del, hos andre er det sportslige det absolut væsentligste indhold af en arbejdsdag. Sidstnævnte type kan sammenlignes med rollen som børneudviklingstræner, som der er et væsentligt fokus på i DBU’s nye børnestrategi.
Formålet med at tilknytte en børneudviklingstræner er først og fremmest at understøtte fagligheden hos klubbens frivillige trænere, tilrettelægge hensigtsmæssig udvikling for klub, årgange og spillere og sikre kvaliteten i børnenes fodboldoplevelser på banen. Derfor er det et vigtigt element i den nye børnestrategi.
En professionalisering af foreningslivet
Det, at klubber ansætter sportsligt ansvarlige, kan ses som et led i en professionalisering af foreningslivet. Nogle studier på området viser, at dette kan føre til konflikter og et lavere engagement blandt medlemmer og frivillige i klubberne, og derfor er den øgede professionalisering noget, som vi skal have et blik for fremadrettet, men dog ikke noget som vi skal være bekymrede for ifølge Jesper Jacobsen, teamleder for DBU Børnefodbold:
”Vi bemærker overordnet en stor gavn af en fast ressource, der understøtter de frivilliges arbejde i klubberne. Det er et gennemgående tema, at tilknytningen af en sådan ressource ikke er en modsætning til frivillighed, men på mange måder en bidragende faktor til, at de frivillige trænere kan udfolde sig hensigtsmæssigt i den tid, de nu stiller sig til rådighed for klubben,” forklarer Jesper Jacobsen.
Note: Vær opmærksom på, at rapporten ikke rummer facit for organiseringen af en fodboldklub eller indholdet af en sportsligt ansvarligs arbejdsbeskrivelse, og at det beskrevne kan afvige fra, hvad der er hensigtsmæssigt i bestemte typer af klubber, ligesom DBU Børnefodbolds opfattelse af rollen som børneudviklingstræner ikke kan sættes lig med det, der beskrives som en sportsligt ansvarlig i rapporten.
