Min morfars medalje
Mia Halberg fik stjålet sin elskede morfars medalje efter et indbrud i hjemmet. Medaljen havde Mias fodboldaktive morfar Erik Halberg vundet i Pokalturneringen i 1947.
Medaljen eller vedhænget var det eneste smykke fra indbruddet, der betød noget for Mia, og det kunne ikke erstattes. Men forsikringsselskabet krævede at det blev værdisat, så Mia Halberg ringede til DBU København, og fik sig en glædelig overraskelse. Men først lidt om hendes morfar.
Min morfar scorer mål inden sengetid
”Der har altid været gang i min morfar, lige fra han var ung. Mine søskende og jeg har været meget sammen med vores bedsteforældre i sommerhuset, da vi var børn. Min morfar har betydet rigtig meget for mig, blandt andet fordi, han altid har været meget aktiv og derfor god til at lege med os og lave alt muligt sjovt”, fortæller Mia Halberg.
Erik Halberg var på fodboldholdet allerede dengang han som ung gik på kostskole i Birkerød. Han har spillet tennis og været på ishockeylandsholdet, men det gik ikke så godt. Mia Halberg fortæller at de engang tabte 50-0. Det var fodbold, som var Erik Halbergs store passion.
”Jeg kan huske at her til sidst, inden han døde, fortalte han mig, at når han lå om aftenen og skulle sove, så tænkte han på, at han lige skulle nå at score et mål, inden han faldt i søvn. Det var hans måde at finde ro på gennem mange år”, fortæller Mia Halberg.
Mia får sig en overraskelse
Da Mia kontakter DBU København, får hun den besked, at der ligger et vedhæng mangen til i arkivet, og det må hun gerne få. Det er godt nok fra 1946, men motivet er det samme. Mia bliver glædeligt overrasket og da hun henter det, får vi hendes historie om det hele.
”Det er bedre end ingenting at få dette vedhæng, selvom det er fra året før. Det ligner min morfars på en prik, men vil selvfølgelig aldrig blive helt det samme, men jeg synes det er smukt”, fortæller Mia, som fik vedhænget af sin mormor, efter morfaren gik bort for snart fem år siden, og Mia fik sit eksamensbevis som civilingeniør.
”Det betyder sindsygt meget for mig at få genskabt smykket så autentisk som muligt, så derfor er det ret fint, at I har et vedhæng magen til. Det er et meget kært minde om min morfar, og hvis han levede nu, tror jeg, han ville elske at høre, at jeg har været herinde og tale med jer, for han gik så meget op i fodbold, han har altid været en sportsmand”, fortæller Mia begejstret.
Mia Halberg med det næsten autentiske vedhæng fra sin morfar.
Erik Halbergs holdkammerater
Da Mia Halberg kontaktede DBU København, var det i udgangspunktet ikke for at lede efter en erstatning for vedhænget, men fordi hun – udover værdisætningen - var interesseret i historien bag pokalfinalekampen i 1947.
”Jeg tænkte, at det måske var en mulighed at finde nogle af de spillere, der var på holdet på samme tid som min morfar, og så tale med dem”, fortæller Mia.
Erstatningsmedalje med værdi
Medaljerne uddeles til spillerne på de hold, der når i Pokalfinale. Hidtil havde de været af guld - de ville så nu (1944 red.) koste 143 kr. per stk. – man kunne få en forgyldt erstatningsmedalje til 7 kr.
Man ville dog ikke helt forlade traditionen med ”ægte guld”, så man beslutter sig for at uddele erstatningsmedaljerne, som senere – når guldprisen forventedes at komme ned på et rimeligt leje – skulle kunne ombyttes til ”ægte guld”. (Uddrag af KBU´s historie - TAK til Poul Frederiksen som er ophavsmand til vores omfattende historiske arkiv)
Til info er der aldrig blevet lavet erstatningsmedaljer af ægte guld.
