Stop for mob

I BK Hellas arbejder man med spillernes adfærd og har udarbejdet en mobbepolitik, som har sit udgangspunkt i klubbens værdier. 

En af spillerne på et af ungdomsholdene var blevet noget af et problembarn for holdet. Han var meget dominerende og skældte ud til højre og venstre. Træneren havde i flere omgange haft en snak med spilleren og da det ikke hjalp måtte han bede ungdomsformanden om hjælp. De tog møder med både ham og hans forældre, men uden det førte til bedring, og da flere af spillerne på holdet stoppede med at spille fodbold pga. situationen, var der kun én udvej: At bede drengen om at finde sig en anden klub.

Omtalte var Børne og -ungdomsformand Martin Bang-Hansen.

– Jeg var naturligvis ked af at måtte tage den konsekvens, for jeg mener jo, der skal være plads til alle. Men i den situation var vi efter flere tiltag nået for langt ud. Vi er frivillige ledere, ikke psykologer, og vi havde ikke redskaberne til at løfte den opgave. Forældrene tog det faktisk pænt, mens knægten havde det mere stramt med vores beslutning. Heldigvis syntes de øvrige spillere, det var fint, vi reagerede.

I længere tid havde Martin Bang-Hansen overvejet at få sat ord på klubbens værdier og holdning til mobning på skrift og måske var den situation det sidste skub; I hvert fald gik han herefter i gang.

– Jeg følte, vi havde behov for at sætte ord på, hvilken klub vi er. Hvad er vores identitet? Hvad er vores virkelige værdier?

Derfor gennemførte han sammen med DBU Københavns klubrådgiver et værdispil, hvor alle grupper i klubben var repræsenteret. Resultatet af mødet pryder nu klubhuset såvel udenfor på bygningen som – med noget mindre typer – indrammet indenfor i cafeteriet: Kammeratskab, udvikling, glæde, engagement og respekt.

– De fem ord skal gennemsyre alt, hvad vi gør i klubben i såvel ungdoms- som seniorafdelingen, fortæller ungdomsformanden, der noterede sig, at ikke mindst respekt var rigtigt vigtigt for arbejdsgruppen.

– Det blev kraftigt pointeret, at vi skulle have nultolerance overfor mobning. Så var spørgsmålet bare, hvad vi forstår ved mobning? I stedet for hver enkelt træner forsøger at knække koden, er det jo smartere at finde en fælles holdning, som den enkelte kan tage udgangspunkt i.

– Godt inspireret af hvad andre klubber og foreninger har gjort, diskussioner med trænere og forældre samt input fra klubrådgiveren fik jeg nedfældet en mobbepolitik. Et sæt spilleregler, hvor der sort på hvidt står, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere, hvad er ikke mobning, hvordan mobning skal tackles osv.

For godt et ½ år siden blev regelsættet præsenteret og implementeret. Alle trænere fik det gennemgået, og det er sendt til alle spillere, samt offentliggjort på hjemmesiden. Initiativet er blevet meget positivt modtager af såvel spillere som forældre.

DET SKAL TAGES I OPLØBET

– Som klub skal man ikke være bange for at have en holdning til tingene og stille krav til trænere og spillere. Tværtimod skaber det tryghed både hos børn og forældre, mener Martin Bang-Hansen og uddyber:

– Er et barn fx en smule genert og ikke så udadvendt, kan man være bange for, det måske bliver mobbet lidt. Nu kan forældre på forhånd se, hvad vores holdning er, ligesom de kan holde os op på den, hvis vi ikke tackler en situation efter vores nedskrevne politik.

Har mobbepolitikken ligefrem hjulpet på medlemstallet?

– Vi kan ikke måle det direkte, og vi har arbejdet med mange ting sideløbende. Det gælder bl.a. rammerne i klubben; vi arbejder dels på at forbedre kvaliteten i træningerne, tilbyde flere træninger til dem, der ønsker det og vi forsøger at få skabt noget miljø i klubhuset gennem en række arrangementer for de unge, herunder fællesspisninger i klubhuset. Lad mig sige det sådan: det har bestemt ikke skræmt nogen væk!

I fremhæver, at den mobbede selv har et ansvar for det, han/hun finder sig i.

– Vi er først og fremmest påpasselige med at forsøge at tage mobberiet i opløbet. Det kan jo godt starte med smådrillerier, som udvikler sig på sigt, hvis det netop ikke bliver kommenteret. Derfor har også den mobbede selv et ansvar for at gøre opmærksom på, hvad han/hun er udsat for.

– Naturligvis starter bolden hos den, der mobber, men også tredjepart har ansvar for at gøre fx træneren opmærksom på, hvad der foregår af ikke mindst den grovere slags. Som klub kan vi jo ikke gøre noget, hvis vi ikke er klar over problemet.

– Umiddelbart ser det ud til, vi har været ret gode til at få løst tingene på de enkelte hold, inden de går i hårknude. I hvert fald er det yderst sjældent, jeg som ungdomsformand bliver kontaktet.

I har vel næppe pludselig kun dydige drenge og piger i klubben?

– Nej da, men der er tale om småproblemer. Det er typisk trænerne, der snakker med spillerne på årgangen for at få stoppet for mange dumme bemærkninger. Jeg har da også selv stoppet en træning for mine 2002-drenge og med store bogstaver fortalt, at de her og nu skulle stoppe deres grovheder. Store drenge kan af og til snakke virkelig grimt, og så må man som træner vurdere om det er sårende eller bare sagt i sjov.

TID TIL TIMEOUT

I har jo også på skrift noget om adfærd i samme sproglige boldgade. Træneren kan sende en spiller til timeout udenfor banen! Eller i grelle tilfælde sende vedkommende til omklædning. Fungerer det?

– Mht. timeout afhænger det af holdene. Jeg har ikke givet nogen til mine store drenge de seneste to år; de er meget selvbevidste og bliver formentlig så sure, at de bare skrider fra træningen. Men jeg har prøvet det med effekt hos de yngre årgange – ikke for at straffe dem, men ind imellem er der en eller et par stykker, der lige trænger til at køle af eller få ro, trække vejret dybet i et halvt til et helt minut og så være med igen. Det er vigtigt, de sluses hurtigt ind igen. Man skal meget nødigt sende spillere hjem, hvilket jeg heller ikke kan huske er sket.

I beskriver, hvordan spillerne skal hilse på hinanden, gøre noget for hinanden og tale pænt til hinanden? Virker de guidelines?

– Det synes jeg faktisk. Men den slags kommer ikke overnight. Nu er det skrevet ned, alle er opmærksomme på det, og så kommer det nok lidt lettere. Når nye årgange og nye trænere starter, får de det her skriv i hånden og det bliver gennemgået, og så håber jeg det hjælper dem. Nemmeste vej til målet er at arbejde med de yngste årgange, så de får det ind med ”modermælken” – det er noget sværere at ændre dårlige vaner til gode og opdrage de ældre ungdomsspillere, siger Martin Bang-Hansen.

Med andre ord kan man ud fra erfaringerne i BK Hellas konkludere, at de nye hold får hele mobbe- og adfærdspolitikken ind med fodboldmodermælken, mens andre med ”tillærte” mindre gode vaner, må tackles løbende efter det muliges kunst.

Du kan læse mere om Hellas’ mobbepolitik på klubbens hjemmeside www.bk-hellas.dk