Junior

1942
Trods Besættelsen beslutter DBU at udskrive en Cup-turnering for udvalgte juniorhold fra de 6 Lokalunioner. Den skulle efter planerne spilles i pinsen – skiftevis rundt om i Danmark. KBU nedsætter straks sit eget Juniorudvalg, der skulle udtage holdet og træffe – som det skrives – de forberedende foranstaltninger, man fandt fornødent. Det var ikke en helt ubetydelig opgave – den krævede et 7mands stort udvalg. Der lægges ud midt i Danmark – nærmere bestemt Odense. Her taber KBU finalen i 1942 til JBU.

1943-49
Hvert år afvikles DBUs Landsjuniorstævne – på skift rundt om i landet. KBU vinder 4 år i træk 1945-48.

1950-59
En fast tradition – DBUs Landsjuniorstævne afvikles hvert år. Det lykkes KBU at vinde både i 1953, 1954, 1955 og 1956 – 4 år i træk. I 1957 og 1958 må man slå sig til tåls med at vinde trøstrækken ved Landsjuniorstævnet – der i en årrække har deltagelse af også Sydslesvig. 1959 slutter KBU igen øverst.

1960-69
DBUs landsjuniorstævner afvikles også i dette årti hvert år – og med KBU som naturlig deltager. Heller ikke i 1960erne bliver kredsen af modstandere udvidet – det handler om at dyste mod de andre af DBUs lokalunioner suppleret med Sydslesvig. KBU placerer sig som nr. 3 i 1960, vinder i 1961, slutter som nr. 5 i 1962, nr. 4 i 1963, vinder i 1964, 1965, 1966 – 3 år i træk – havner uden for rampelyset i 1967, bliver nr. 2 i 1968 og nr. 3 i 1969.

1970-79
I starten af årtiet alt ved det gamle – det årlige DBU-landsjuniorstævnet er årets udfordring. Men så skulle der ske noget nyt. På talentsiden afløstes Landsjuniorstævnet i 1973 af en landsturnering for 14-17 årige i Vejle. Med succes – selv om KBU ikke endte øverst. Forberedelserne havde ellers været helt fine efter KBUs egen vurdering. Denne landsturnering var et af de forslag, der nød fremme fra debatoplægget om ungdomsfodbold fra året før. DBU havde som en konsekvens af det eftersyn, man havde givet ungdomsfodbolden, nedlagt sin ynglingeturnering for lokalunionerne i 1975. For at råde bod på det havde KBU indledt et samarbejde med Skånes Fodboldforbund i skikkelse af en årlig kamp. Tilmed nok med både ynglinge og junior – så havde man dog 2 heste at spille på. Samme juniorer var – kunne formanden i 1975 oplyse – allerede gået i gang med at forberede sig til det og landsturneringen for 14-17 årige i form af træningssamlinger i hele vinteren. Første kamp mod Skåne spilles i 1976 – samme år udfordrer KBU tilmed Hamborg til opgør i junior og ynglinge.

Årtiet indledes med at KBU slutter som nr. 2 i Landsjuniorstævnet 1970, som nr. 3 i 1971 og nr. 5 i 1972. I 1973 skriver KBUs formand, Erik Rasmussen, i sin årsberetning, at KBU slutter som nr. 2 i Landsjuniorstævnet – ”efter en svag start, havde man spillet sig op. Forberedelserne havde været bedre end tidligere, men måske skal den lige have en lille tak til for at være helt i orden”. 1974 slutter man – med samme formands ord – skuffende langt tilbage. 1975 tager KBU revanche for blamagen året før – tager 2. pladsen - de bedre forberedelser havde efter formandens mening givet bonus. I 1976 gentager KBU 2. pladsen – og det samme i 1977 uden at tabe en kamp. KBU-formanden glæder sig også i sin årsberetning over, at man har fået revanche med juniorholdet (og ynglingeholdet) mod Skåne det år. 1978 er knapt så godt – en 3. plads ved landsjuniorstævnet – og så nederlag til Skåne. For så at slutte årtiet af med manér også selv om KBU taber til Skåne – vinder i 1979 af DBUs landsturnering for U14-17 årige.

1980-89
Årtiet indledes på bedste vis – KBU vinder DBUs landsturnering for 14-17 årige – og dermed for 2. år i træk. Men succesen var ret kortvarig – allerede i 1981 kan KBUs formand, Kjeld Hjorth, i årsberetningen konstatere, at i de enkelte DBU landsturneringer og landsstævner gik det, som man vel nærmest kunne betegne som ”på det jævne”. Ingen samlede vindere i år. Straks anderledes toner i 1982 - den sportslige succes havde også indfundet sig ved DBUs ynglingestævne og juniorstævnet for 14-17 årige – begge havde i år KBU som vinder. Skåne og Hamburg var også blevet besejret. Også i 1983 (træner Kim Splidsboel med Leif Henriksen som holdleder) kommer KBU helt til tops for så året efter, 1984, at måtte tage til takke med en midterplacering. Samme resultat – en 3. plads – i 1985. Resten af årtiet er KBU med i toppen indtil 1989, hvor man havner helt nede som nr. 5. Det år støder en ny turnering til, som kommer til at løbe i flere år. På Fyn – nærmere bestemt i Langeskov – mødes KBU, FBU samt to til lejligheden inviterede junior-klubhold (senere BBU samt et juniorklubhold) i en 4-kantsturnering.

1990-99
KBU indleder årtiet med at tage en 3. plads i DBUs landsjuniorturnering for 14-17 årige i 1990. Det forbedres i 1991 til en 2. plads suppleret af en sejr i Store Bededagsstævnet hos FBU. Fra samme år deler man de 14-17 årige op – nu stilles både et U17- og et U16-hold til et DBUs landsstævne afviklet i direkte forlængelse af hinanden. U16 drengene starter deres karriere med en 3. plads ved DBU-landsturneringen i Vejle. Den helt store oplevelse er, at KBUs U16-hold er valgt til at repræsentere dansk fodbold ved det først afholdte "European Youth Olympic Days” i Bruxelles. De andre lande deltager med deres U16-landshold. Det lykkes Danmark – som altså er KBU – at erobre 6. pladsen foran Holland. I 1992 vinder KBU med U16-drengene og slutter som nr. 4 med U17 drenge. U16-drengenes triumf tilskrives i Herreeliteungdomsudvalgets beretning ”et teknisk og fysisk stærkt hold med et fantastisk godt sammenhold både på og uden for banen”. U17-drengenes miserable placering betegnes som ”en meget stor skuffelse – med 5 landsholdsspillere på holdet må man forvente en langt større indsats. Nogle kæmpede – men for mange havde mere travlt med at skælde dommere, linjevogtere og medspillere ud. Meget dårlig KBU-indsats, som udvalgsformand John Larsen beklager meget”.

1993 runder KBU 90 år. Heldigvis klarer man sig udmærket – er med til at præge landsturneringerne med U17 og U16 drenge. KBU arrangerer eget U16 drenge-stævne i Sundby med B 1908 som medvært og med BBU, Skåne og FBU som de 3 andre deltagere.

Talentmæssigt stillede man store forventninger til Struktureret TalentUdvikling (STU) for drengeungdom under 19 år, der var startet 1. januar 1994 i samarbejde med Team Danmark. Klubberne var dog lidt for tilbageholdne med at indstille emner syntes KBU. Vinteren var et problem, men her havde man sikret sig tid på kunstgræsbanen i Brøndby ! KBU slutter i 1994 som nr. 1 med U17 og nr. 3 med U16 drenge i DBUs landsjuniorstævner. 1995 bliver U16 drenge nr. 2 både i Vejle ved Landsjuniorstævnet og i Store Bededagsstævnet, der denne gang afholdes i Nyborg. U17 drenge derimod havner i bunden ved landsjuniorstævnet. Året efter er det U17 drengene, der slutter som nr. 2 – mens U16 bliver nr. 3 i Vejle. Det bliver sidste år med både U17 og U16 i Vejle – fremover handler det kun om U16, der i 1997 placerer sig som nr. 2, i 1998 som nr. 4 og i 1999 helt i bund som nr. 6. Det går selvfølgelig ikke ukommenteret hen i årsberetningen fra Herreeliteungdomsudvalget : Mange chancer spildes til stor frustration, nøglespillere skades, hvorefter holdet nærmest går i opløsning. Men der bliver også plads til en anke over, at Brøndby fra SBU har snuppet de mest markante københavnske spillere – fra KB og Hvidovre - og dermed berøvet KBU brugen af dem på sit hold.

2000-10
I starten af årtiet er alt ved det gamle. DBU samler U16 drengene til talent-landsstævne i Vejle. KBU havner som nr. 4 i 2000, nr. 3 i 2001 – for så at vinde i 2002. Det skal selvfølgelig have en kommentar med i Herreeliteudvalgets årsberetning : ”Efter 10 år vandt KBU endelig i Vejle. Det var, som Niels Jørgen Larsen fra Tipsbladet skrev, fuldstændigt ukøbenhavnsk, at U16 mandskabet efter at være bagud i to kampe, kæmpede sig tilbage og i sidste kamp 10 mod 11 holdt stand”. Men i 2003 er KBU straks nede på jorden igen – nr. 5. Det bliver til en 2. plads i 2004, nr. 4 i 2005 før KBU igen napper 1. pladsen ved at gå igennem med maximumpoint i 2006. I 2007 bliver det til en 4. plads i det, der skulle blive sidste ombæring. DBU var i disse år yderst aktiv med ændringer – reelt blandede man sig i stadig mere. I 2007 var det talentarbejdet, der holdt for – et område, hvor lokalunioner ellers altid havde spillet en meget central rolle med træningssamlinger og landsjuniorstævner. De nye åbenbaringer skulle være DBU-licens til de eliteklubber, der ville – og havde råd til – at deltage i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger. Rækker, der nu var landsdækkende. Talenterne skulle i toppen samles her. Det betød samtidig farvel til KBUs Herreeliteudvalg – blev erstattet af et DBU-styret STU (Styret Talent Udvikling). Og farvel til landsstævnerne med deres unionshold.

Op igennem årtiet bliver det også til kampe mod Malmø og Helsingborg – ved et par lejligheder møder man tilmed op til kampe mod hold fra de svenske Øresundsbyer, hvor spillerne er et par år ældre end på KBUs hold.

Samlet er der kendskab til, at et udvalgt KBU juniorhold har spillet 306 kampe - 172 sejre, spillet uafgjort i 43 og tabt 91. Samlet er der hentet 559 point. Målscoren er 750-452. Ud over de 5 andre Lokalunioner, har holdene dystet mod 8 internationale modstandere samt yderligere 2 danske.