Byholdet

1906-09

Efter sit genvalg som bestyrelse i 1905 er man varm på at komme i gang med at arrangere bykampe – man fattes ganske enkelt penge. Man retter blikket mod Berlin – og de takker ja. Den endelige aftale kommer dog først i hus i starten af 1906. Det bliver til 4 opgør inden de opgives igen i 1909, fordi Berlin simpelt hen er for ringe en modstander.

1910-19

I det årti spiller man kun en enkelt gang med et byhold – tilmed ret uofficielt, for man stiller ikke med sit stærkeste hold. Der var i 1913 modtaget en opfordring fra Rigaer Fussball-Liga om at sende et ikke for stærkt københavnsk fodboldhold til at spille 3 kampe derovre i den russiske påske. Det lykkedes at danne et kombineret københavnsk II hold – der viste sig at matche niveauet hos værterne – ledet af ingeniør Knud Schäffer. Spillerne hentet fra KBs og ABs 2. hold. Det blev til 3 kampe på 3 dage – 4-3, 2-0 og 2-2 endte de til KBU-holdet. Man kom hjem med en af den danske konsul i Riga, Etatsråd Bornholdt, udsat sølvpokal.

Med i billedet skal man selvfølgelig huske, at når Danmark spillede landskampe, så foregik det i København og med et rent københavnsk hold – reelt Københavns byhold. Derfor så man ikke det store behov for at få afviklet bykampe i eget regi ved siden af – og så kom jo 1. verdenskrig og spændte ben også.

DBU oprettede i slutningen af årtiet ”Sylow-turneringen” mellem Lokalunionernes udvalgte hold – her blev KBUs hold automatisk den ene finaledeltager, som de andre Lokalunionerne gennem en forudgående Cup-turnering skulle finde finalemodstanderen til. KBU var egentlig betænkelig, men deltog – og turneringen løb til og med 1926. Men de kampe tæller ikke som officielle kampe for Københavns byhold – for der var den klausul i turneringen, at København ikke måtte stille med sine landsholdsspillere. Senere fjernes den klausul, men samtidig indgås en stiltiende aftale om, at KBU ikke stiller sit stærkeste hold - det ordnede man ved at lægge Sylow-finalen samme dag som en landskamp eller samme dag som KBUs Pokalfinale afvikles. Og så var det jo reelt et København B-hold.

1920-29

Sylow-turneringen spilles videre i dette årti. Stadig uden at det rigtige Københavnske byhold deltager. I 1926 deltog København med to hold – i finalen stiller man endelig sit egentlige byhold, hvorfor den kamp bør regnes med som en officiel bykamp. Det års finale skulle blive sidste kamp i Sylow-turneringen - og KBU vandt pokalen til ejendom.

JBU fylder 25 år i 1920 – samme år har de vundet Sylow turneringen. KBU indvilger i at spille en jubilæumskamp med sit stærkeste hold i Århus og vinder 7. november 3-1. Holdopstillingen for KBU nævnes ikke i Johannes Gandils ”Dansk Fodbold”.

I 1920 opfordres DBU af Dansk Idrætsforbund til at arrangere et fodboldstævne – Nordiske Idrætslege 1921, hvor DIF havde jubilæum. Man beslutter at udskrive en Fodbold-cupturnering mellem udvalgte hold fra Lokalunionerne. KBU vinder turneringen efter at have slået LFBU i den indledende kamp og SBU i finalen i 1921 – det er samme holdopstilling i begge kampe.

Det lykkes at få en række bykampe op gennem 1920erne – dels i København og dels ved at deltage i kampe arrangeret af Göteborg, der fejrede 300 års jubilæum i 1923. 5 år efter 1. verdenskrigs afslutning var man tilmed parat til igen at dyste mod Berlin. I 1927 blev det ikke til bykampe. Næste år – KBU rundede de 25 år i 1928 – ville man dog have en kamp. Det skulle være mod Hamburg – det blev på papiret mod Nordtyskland - i påsken i København og så oveni en revanchekamp i efteråret.

DBU beslutter – efter en stribe nederlag til landsholdet, - dels for at se mulige landsholdsemner efter i sømmene, dels for at arbejde for at øge standarden i Provinsen at arrangere et Pinse-unionsstævne for de øvrige Lokalunioner. Og her ville man slutte af med at udtage et udvalgt hold – Provinsen – og bede Stævnet stille op med sit stærkeste mandskab mod det. Det bliver det første opgør København-Provinsen. Kampen spilles 10. juni 1923 i Idrætsparken og ender 9-1 til København. Formelt er det Stævnet og ikke KBU, der står bag det københavnske hold – om det ville have set meget anderledes ud, hvis KBU havde udtaget det er nok tvivlsomt. Kampen regnes derfor ikke med blandt KBUs Byholds kampe – men holdet var nævnt fra 1 (målmand) til 11 (venstre wing) : Poul Graae (KB), Wilhelm Jørgensen (1903), Steen Steensen Blicher (KB), Christian Grøthan (B 93), Poul Jensen (B 93), Fritz Tarp (B 93), Robert Jensen (Frem), Viggo Jørgensen (1903), Magnus Simonsen (B 93), Alf Olsen (KB), Georg Hansen (B 93) – de københavnske mål scoret af Magnus Simonsen (4), Alf Olsen (3), Robert Jensen og Viggo Jørgensen. Der findes også i annalerne en kamp spillet 9. juni 1924 mod SBU – men det er Stævnet, som har inviteret SBU til denne kamp (som Stævnet vinder 7-1) og derfor heller ikke en officiel byholds-kamp.

1930-39

Det bliver i 1930 til en enkelt bykamp mod den svenske hovedstad – men så dør det samarbejde ud. Først i 1934 kommer den næste bykamp – og det er mod Jylland. Her sætter KBU den sølvpokal, man fik som gave af DBU til sit 25 års jubilæum, på højkant i disse Unionskampe. 5 sejre – og den var vundet til ejendom. Så var der lagt op til, at der igen fast skal være bykamp – mindst en årligt. Og modstanderen – det skal være Jylland. Målscorerne kan følges – dog med en enkelt svipser – i Johannes Gandils ”Dansk Fodbold” til og med 1937, herefter stopper dette pragtværk.

1940-49

Besættelsen sætter sine spor – man må holde sig til danske modstandere – det havde man nu også gjort siden 1930, hvad angår Københavns Byhold. Man bliver meget nationale – spiller ikke længere kun mod Jylland, men møder også både Sjælland (SBU), Lolland-Falster (LFBU) og Fyn (FBU) – men stadig ikke Bornholm (BBU). I 1941 spiller man det første opgør mod Provinsen – siden da i en årrække en fast tradition.

Efter befrielsen i 1945 skal man lige sunde sig. Først i 1947 tør man igen tænke europæisk. Den nytiltrådte formand, Edvin Hansen, har energi nok til at forsøge at puste liv i bykampene igen. I første omgang Holland (Amsterdam) og Belgien (Antwerpen). I 1947 spiller man for første gang mod BBU – i Rønne i en meget målrig kamp. Ellers er der på den nationale front en årlig kamp mod Jylland (JBU).

1950-59

Det aftales at spille KBU-Provinsen. Det skulle ses i lyset af at interessen for KBU-JBU var mindsket betydeligt (JBUs hold var i realiteten blot et forstærket AGF-hold) – der var slet ikke dystet i 1949. Der var plads i kampkalenderen til netop én unionskamp – så hvorfor ikke møde samtlige unioner i én og samme kamp – udover bykampene, som man prioriterede højt.

KBU fejrer i 1953 sit 50 års jubilæum med en jubilæumskamp mod Wien festligt startet med indmarch af 700 deltagere i klubdragter fra alle KBUs klubber – overværet af 20.000 tilskuere.

I 1955 havde KBU modtaget indbydelse til at deltage i den af UEFA nystartede Messeby-turnering. De økonomiske vilkår så rimelige ud, så man beslutter at tilmelde sig. København havner i pulje med Wien og Barcelona. Det volder problemer at få aftalt kampen mod Wien – det ender med at den aflyses i første omgang og siden trak Wien sig helt ud. Det bliver derfor ved udekampen mod Barcelona og så på hjemturen spiller man en venskabskamp mod Frankfurt. I returopgøret hjemme mod Barcelona opnår man 1-1, men går så ikke videre.

1960-69

Dette årti indledes med den meget tragiske flyveulykke i Kastrup Lufthavn, hvor 8 spillere – heraf 7 københavnske – dør. Samme år vinder Danmark imponerende sølv ved OL i Rom. Men ellers er det meste ved det traditionelle – kamp mod JBU og mod Provinsen – indimellem mod andre lokalunioner. Og så krydret med gerne en ”rigtig” bykamp mod en anden europæisk hovedstad hvert år. Storpolitikken spiller ind – så hvor man tidligere havde dystet mod Berlin, spiller man i dette årti mod både Vestberlin og Østberlin. Kampen mod Østberlin var reelt mod det østtyske OL-hold. I 1964 spilles for første gang pokalturnering for Unionshold – KBU slog JBU i semifinalen og vandt finalen over FBU og modtog for den præstation den udsatte Høiriis-pokal som den første. Man satte dog straks spørgsmålstegn ved om turneringen var en succes – for mildt sagt havde den ikke trukket folk af huse for at overvære kampene. Men vundet, det havde KBU nu alligevel. I 1965 kan KBUs formand Oscar Olsen i sin årsberetning konstatere, at den manglende publikumssucces ved den nystartede Pokalturnering for Unionshold, men sportslige succes for KBU i 1964, nu var vendt til lige det modsatte. Større publikumsinteresse, men til gengæld ingen KBU-succes på den sportslige front.

For anden gang sejrede KBU i 1967 i Unionspokalturneringen. Det var lige akkurat lykkedes at finde plads i kampkalenderen til disse pokalkampe – nok også fordi der ikke var afviklet bykampe. I 1969 må KBU indse, at man ikke længere kan basere sin økonomi på indtægter fra unionskampe. Man ville på næste års repræsentantskabsmøde stille med et forslag til, hvordan økonomien så kunne sikres.

1970-74

Man bliver i 1970 enige om efter sæsonen at droppe Cup-turneringen mellem Lokalunionerne af økonomiske grunde. Nu var kun UK-Pressen for såvel A- som U-hold tilbage af kamparrangementerne.

Nok var man Danmarks hovedstad – men at man ligefrem spillede landskamp kom nok bag på mange. Ikke desto mindre spillede KBUs udvalgte repræsentative hold i 1973 mod Canadas landshold. KBU sejrede og syslede med tanken om en returkamp på den anden side Atlanten – man skulle dog lige tjekke økonomien først. Og den viste tommelfingeren nedad.

Året efter – 1974 – er det udvalgte KBU-hold en tur på Island støttet økonomisk af såvel Københavns som Reykjaviks Kommune. Det skulle så blive den sidste bykamp for et udvalgt københavnsk seniorherre-hold.

Samlet blev det til 134 kampe siden starten i 1906. Af dem havde man vundet de 82, spillet 17 uafgjort og tabt 35. Omregnet til nymodens pointhøst med 3 point for vunden kamp – men i de fleste af årene med Københavns Byhold fik man dog kun 2 point for en sejr ! – ville det svare til 263 point. Den samlede målscore 425-258. Samlet havde man ud over de 5 andre Lokalunioner og Provinsen mødt 22 internationale modstandere. Vi kender ikke det samlede antal anvendte spillere; men de kampe, som vi har bevaret holdopstillinger fra samlet giver 350 spillere, hvoraf top 10 blandt de mest benyttede var :

I tabellerne over resultater referer bogstaverne i 3. kolonne til de pågældende kampe i samme årti, hvor holdopstillingerne er angivet - og man kan så finde holdopstillingen under Byholdets spillere