Gladsaxe Stadion

Adresse
Gladsaxe Stadion, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg

Størrelse
1 11M opvisningsbane + flere 11M træningsbaner samt 2 grusbaner foran Stadion (der oprindeligt blev brugt også til P-plads ved kampe på Opvisningen), der efterfølgende er omdannet til kunstgræs

Indviet
26. maj 1940

Første KBU kamp
1940 AIK Søborg

Sidste KBU kamp
28. oktober 1979 kl. 10.00 Hero-Frederiksholm i KS IV

Klubber på anlægget
AIK Søborg, Hero - (AB, Gladsaxe-Hero, Høje Gladsaxe)

Kildemateriale
Hero 25 år,
Brochure ved indvielsen af Gladsaxe Kommunes Idrætspark
bogen "Gladsaxe Kommunes Idrætspark 1940-1965."

Scrapbøger hos DBU København
Hero 1961-69 - 2 bind
afsnit d. Meget om udbygningsplaner og – tiltag omkring Gladsaxe Stadion

Bygning af Gladsaxe Kommunes Idrætspark – også kaldet Marielyst Stadion - blev vedtaget af Gladsaxe Sogneraad i 1935. Arkitekt Vilhelm Lauritzen havde udarbejdet planer og tegninger over parken og bygningerne. Kommunegartner Brandt tog sig af beplantningen og satte bl.a. 8000 træer og buske i parken.

Socialdemokraten skriver 5. juli 1939, at der indvies ny atletikbane ved Gladsaxe Stadion.

Gladsaxe Idrætspark indvies 26. maj 1940 – her møder AIK Søborg i en kamp Søborg Boldklub og taber 1-4.
Idrætsparken indeholdt bl.a. en badmintonhal med 5 baner, tennisbaner, et stadion til atletik samt en opvisningsbane til fodbold. Desuden blev der anlagt 3 træningsbaner til fodbold, hvor der også blev spillet håndbold; derudover naturligvis omklædningsfaciliteter og en restauration.

Dagbladet skriver: Gladsaxe Stadion – der i pressen omtaltes som Søborg Idrætspark – fik 26. maj 1940 sin festlige officielle indvielse efter at parken har været præsenteret ved flere stævner i de sidst forudgående aftener. Sognerådsformand Willumsen talte for kommunen og Generalmajor Castenskiold for Idrætten som Dansk Idræts Forbunds formand. Der blev indledt med et atletikstævne og afsluttet med tennisopvisning og en fodboldkamp Søborg Boldklub – AIK Søborg 4-1.

Efter Besættelsen blev stadionhallen og omklædningsrummene under meget trange forhold brugt til indkvartering for 540 tyske flygtninge, som kom fra det tidligere Østpreussen. Endelig i 1946 kunne man igen anvende Stadion til sportslige formål.

Nogenlunde på samme tid var der utilfredshed med løbebanen omkring stadion. Den var for ’skarp’ i kanterne og burde lægges om. Men den slags kostede jo penge, som man ikke havde for mange af på det tidspunkt. Løsningen lå lige for, da nogle fremsynede personer ønskede at bruge stadion-løbebanen til motorløb. Dette blev iværksat med succes – nogle gange med op til 20.000 tilskuere. "Skrammelløb på Gladsaxe Speedway", som det blev kaldt, var en indbringende forretning for kommunen (20%) og ikke mindst staten, som fik 60 % af entréindtægten. Efter 1957 blev der ikke mere kørt motorløb på stadion, som nu kun skulle bruges til "idrætslige" formål.

1967 renoveres og indvies nye omklædningsrum på Stadion.

I 1998 besluttede kommunen, at Idrætsparken skulle udvides, så der blev plads til 10.-12.000 tilskuere på delvis overdækkede siddepladser samt sponsorlounge-faciliteter. Idrætsparken anvendtes af AB, som havde status som superligaklub på det tidspunkt. I projektforslaget fremgår det, at det nye stadion vil kunne udbygges til ca. 17.000 siddepladser, som opfylder UEFA’s og DBU’s krav.

Den nye tribune blev indviet den 12. september 1999 i forbindelse med en kamp mellem AB og Silkeborg.

Gladsaxe Stadion ophørte som anlæg for københavnsk fodbold med Boldklubbens Hero overgang fra KBU til SBU.

Tilskuerrekorden er fra 18. april 2004, hvor AB møder FCK - 10.039 tilskuere.