Hvidovre Idrætsforening

Hvidovre_Idrætsforening.png

Stiftet
15. oktober 1925

Bedste herrehold
se underside

Spillesteder
Avedøre Stadion (enkelte kampe fra 2012)
Avedøre Skole (fra 2014)
Hvidovrevej 311/315 (senere Sollentuna Alle) = Hvidovre Stadion
Høgevej og Dansborg Alle - fra forår 1941 (indgang fra Køgevej 300)
Hvidovrevej 235 (Risbjerggaard)
Holmegaard

Rækkevindere
se underside

Inde-KM og Futsal
se underside

Med hos DBU København
1934/35 til nu

Bedste kvindehold
se underside

Spilledragt
Rød trøje og blå shorts - senest fra 1955
Rød trøje m/hvid krave og opslag og sorte shorts

Pokalvindere
se underside

Ungdom i Fællesrækker
se underside

 

Deltager fra efteråret 2012 i et samarbejde med Rosenhøj, Girls FC og Avedøre IF som "Hvidovre Pige Fodbold" i pigeungdom. Ophørt i vinteren 2012/13 - i foråret 2013 deltog Hvidovre Pige alene som de tre DBU Sjælland-klubber.

Fra 2017 stiller Hvidovre fælleshold med Friheden fra DBU Sjælland i M+50 7M

Hvidovre IF er startet på initiativ af Helmer Grand – en tilflytter – der får sat omkring 20 rimelig unge mennesker stævne. Han var cyklet en tur forbi det gamle gadekær, hvor han ser de unge mennesker løbe og spille bold. De mødes i september 1925 på Risbjerggaard Kro, hvor de beslutter at nedsætte en stiftende komite med henblik på at stifte meget gerne en flersports-idrætsforening. De afslutter deres arbejde i første omgang 15. oktober 1925, hvor HIF stiftes – og som første formand vælges meget naturligt Helmer Grand. Der averteres straks i Hvidovre Avis og Valby Bladet. Man lægger straks ud med at henvende sig til Hvidovre Sogneråd for at få lov til at benytte skolebanen ved Holmegaarden. Bliver også Hvidovres første baneanlæg i KBU-tiden. Det blev indviet sommeren 1926 efter at man flere søndage i træk havde samlet sten op på banen. Man får hurtigt lov til at benytte banen, men har ikke et klubhus. Helmer Grand bliver ved og får ret hurtigt alligevel Sognerådet til at beslutte at opføre et nyt klubhus efter at en ide om at flytte et gammelt skur må opgives, da Skuret ganske enkelt ikke vil kunne overleve en flytning. På det tidspunkt havde klubben 90 medlemmer. Kommunen gav sig og bevilgede pengene (25.000 kr.) til at der kunne opføres et klubhus – der overlevede flere flytninger og stadig fandtes 25 år efter. Grundplanen målte 7x14 meter og huset bestod oprindeligt af 2 rum – et til senior og et til junior. Faktisk var klubhuset 2-etagers, så de yngste medlemmer klædte om på loftet, - adgang via en udvendig hønsestige - selvom de ikke kunne stå oprejst heroppe. Afvaskningen foregik fra Vandposten foran Husvildebarakkerne, der lå som nabo for enden af banen. Der har formentlig været 2 baner. Man forsøgte sig også med atletik.

Hvidovre søger hurtigt om optagelse i Valby Boldspil Union (Valby Bladet 7. maj 1926) og får lov at deltage. Man indvier sin nye bane og klubhus sidste søndag i maj 1926 med fuld musik – et musikkorps drager gennem bydelen for at stimle folk sammen og der lægges ud kl. 11 med en lille 4-kantsturnering med deltagelse af Hvidovre mod Ålholm henholdsvis Star mod Eritrea og efterfølgende finale. Fulgt af en juniorkamp mellem Hvidovre og Eritrea før den egentlige indvielse med tale af Folketingsmand N.P. Nielsen og Sognerådsformand Carl Nielsen. Der sluttes af med havefest – der er opstillet karrusel og andet – på Risbjerggaard fra kl. 5 og med optræden af to skuespillere. De første kampe spilles på denne bane bag Phønixhusene ved Kragholtsbjerg Alle (senere en del af Brostykkevej) – privatkampe ikke mindst mod soldaterholdene fra Avedørelejren. Man møder også de nærmeste klubber fra Vigerslev, Valby, Glostrup, Herlev og Brøndby ligesom man arrangerer et årligt Pokalstævne. Banerne sælges ved udgangen af 1935 af kommunen til fabriksbebyggelse.

Efter et par år meldte man sig ind i Småklubbernes Sammenslutning og videre herfra i 1928 ind i ABU, før turen i 1934 går videre til KBU. Ansøgningen om at blive medlem af KBU daterer sig til 16. april 1934 - forud er gået en indledende korrespondance (ved formand Johs. Nielsen, Hvidovregade 56, Valby) med KBU om hvilket navn, klubben skal optages under. Undervejs oplyser man, at man for tiden har bane ved Hvidovrevej, men at 2 nye baner er under bearbejdelse og beregnes færdige henholdsvis efterår 1935 og 1936. Medlemstallet opgives til 43 aktive over 18 år, 34 under samt 28 medlemmer i dameafdelingen og 23 passive - per 15. april 1934. I ansøgningen omtaler man også de seneste resultater af træningskampe. Man argumenterer også for, at man meget nødigt vil ændre navn fra Hvidovre Idrætsforening (bange for at en anden "småklub" i nabolaget så vil snuppe navnet og skabe forvirring). KBUs godkendelse kommer 30. juni 1934. Vintertræningen forud er foregået i Kettevejens Skoles Gymnastiksal. Hvidovre starter sin KBU-tilværelse i sæsonen 1934/35 – her er man 2 seniorhold og 2 ungdomshold. Baneadressen er på Hvidovrevej. Kontaktadressen er Johs. Nielsen, Hvidovregade 54, Hvidovre per Valby. Man opnår at blive ekstraordinært medlem per 2. april 1935. Første KBU-kamp er på hjemmebane 19. august 1934 mod Hermes (Hvidovre vinder 4-3). 30. april 1936 overgår man fra at være ekstraordinært medlem til at være fuldt (dvs. ordinært) medlem.

Da forårsturneringen i 1936 begyndte, var Hvidovre flyttet fra Holmegaard til banen over for Risbjerggaard - adressen hed Hvidovrevej. I den bygning, som klubben fik adgang til, var der også plads til at spille bordtennis i pejsesalen – såvel som i det gamle klubhus, der blev flyttet med. Banen benyttes også efter at man er flyttet til Høgevej, men nu kun til træning. Inden efterårsturneringen 1938 startede, var banerne ved Høgevej så langt fremme, at de kunne benyttes. Men der manglede et klubhus – så man måtte klæde om i starten i et tilfældigt arbejdsskur. Klubhuset kom i 1940. Man holdt ikke nogen egentlig indvielse – hverken af banerne eller senere af klubhuset ! Man får i løbet af efteråret flyttet klubhuset med over fra Risbjerggaard.

Et kuriosum er, at uafbrudt fra 1934 til mindst 1950 har der i hver eneste 1. holdskamp deltaget en af brødregruppen Kurt, Henning, Sven, Ove og Ejnar Svendsen.

Siden flytter man ind på det nyanlagte Hvidovre Stadion med tilhørende træningsbaner og med klubhus på Sollentuna Alle. Tribunen opføres 1970 – kommer til at rumme klublokaler, kontor samt 4 omklædningsrum til Hvidovre IF – Tribunen indviet ved divisionskampen Hvidovre-Frem 24/8 1970. Klublokalerne var dog først klar 1/3 1971. I de første år af 2000-tallet begynder man også at anvende baner i Avedøre til nogle af sine kampe - og her får man adgang til en kunstgræsbane.

Hvidovre har vundet det danske mesterskab i fodbold i 1966, 1973 og 1981. Hvidovre har vundet DBUs pokalturnering for herrer i 1980.

Se også korte historier nr. 48

Se også plakater

Medlem af Stævnet

Jubilæumsskrifter
(findes hos DBU København)
- se undersider for resume

Hvidovre 25 år - 1925-50

Hvidovre - årsskrift 1970

DBU Københavns Fodboldmagasin

2005/3 : Hvidovre vil leve af den gode mad
2005/4 : John Steen Olsen
2012/1 : Birger Pedersen
2012/5 : Årets breddeklub
2012/5 : Hvidovre er de bedste
2012/6 : Jonas Hebo Rasmussen
2015/1 : Sejt at få sit eget fodboldhold

Scrapbøger hos DBU København

Idrætsbladet – udklip med klubportrætter
Omfatter en række udklip med artikler om københavnske fodboldklubber, fodboldklubber i Provinsen og enkelte andre danske sportsklubber – fra perioden 1934-1943

Hvidovre – foto af 1. hold (29. august 1941)