Brønshøj 90 år

Brønshøj Boldklub 1919-2009

Resume : Bygger videre på jubilæumsskrifterne fra 25,50,60 og 75 år og har derfor særlig fokus på 1994-2009. Starten var maj 1919, hvor 4 drenge i 16-18 års alderen (Hugo Hansen, Holger Larsen, Svend V. Olsen og Svend A. Olsen (lille Svend)) kontaktede den lidt ældre Julian Suhr og på hans værelse aftalte at stifte Brønshøj Boldklub. Der indledes med et kort rids af ”Da Fodbolden kommer til Danmark” – bl.a. at det var 28. juni 1897, at Kirke- og Undervisningsministeriet efter pres fra DBU besluttede officielt at indføre spillet i skolerne. Siden præsenteres udviklingen i dansk fodbold i korte afsnit periode for periode.

1919-44 = Fra kloakrør på Håbets Alle til 3. division.
Starten skete på Håbets Alle på en mark, hvor der tidligere havde ligget et snedkeri. Området var i 1901 blevet en del af Københavns Kommune. I 1919 gik de 5 initiativtagere til Brønshøj Avis og fik avisen til at annoncere en stiftende generalforsamling i Brønshøj Tivoli, hvor klubben blev stiftet 15/5 1919, vedtog grønne trøjer og sorte bukser som spilledragt, fastsatte kontingentet til 1 kr./måned for senior og 50 øre for juniores. Man blev hurtigt 100 medlemmer. Som bane valgte man et hjørne af Husumvej/Slotherrensvej – desværre ret knoldet og med en offentlig gangsti på tværs. Omklædning i de efterladte store kloakrør. Allerede efter ½ år skifter man til gul/sort stribet trøje, men stadig sorte bukser.

Klubbens formand nr. 2 – Julian Suhr var nr. 1 men holdt ikke lang tid – blev en indvandret jyde (lærer Alfred Kristjansen fra Jelling – A.K.) tog initiativ til at samle de øvrige småklubber i området i Nørrebro Boldspil-Union.

I 1922 optages Brønshøj i KBU. AK skaffer et nyt omklædningshus – et kolonihavehus som afløser for kloakrørene, men det kunne ikke klare vind-og-vejr – så man måtte i stedet klæde om i Cafe Kristianehøj (hjørnet af Godthåbsvej/Dannebrogs Alle) 1½ km fra banen. Der opstår hurtigt interesse for at fusionere med Brønshøj Boldklub – 1923 optages BK Enigheden, i 1927 Præstevangens BK. Det fører til, at man vinder sit første KBU-mesterskab – B-rækken – i 1931/32. Man taber dog kvalkampen om oprykning til A-rækken mod nr. sidst derfra (Valby). I 1931 slår Brønshøj Boldklub sig sammen med Bella, der især havde en stærk ungdomsafdeling. I 1932/33 vinder man atter B-rækken, lejer Idrætsparken til kvalkampene (over 3.000 tilskuere) og slår Union.

Samtidig får man adgang til et par træningstimer om ugen på Genforeningspladsen – havde 2 opkridtede baner med net i målene. Men, man vil have eget ”græs” under fødderne.

Man får lov at benytte et areal ved Rådvadsvej – kaldet ”Sahara” p.g.a. netop det manglende græs på det opfyldte areal fyldt med sten, slagger og grus. Men ikke noget klubhus. Heldigvis vil en lokal snedkermester hjælpe med materialer og arbejdskraft, hvis frivillige klubmedlemmer vil tage hovedtørnen. Banen indvies 4. september 1932 – klubhuset står færdig 6. august 1933 : 72 kv.meter med omklædningsrum + 2 kolde brusere, et lille køkken og et loft til ungdomsomklædning med adgang via en udvendig stige. I slutningen af 30erne udvides med 2 nye baner samtidig med at ”Sahara” graves op og bliver til andre 2 baner – men nu bestemmer Stadsgartneren og han siger ”ingen spil før 1. april”.

Nu går man efter at vinde A-rækken – i 1944 slutter man efter 2-2 ude mod Hvidovre for 4.000 tilskuere lige i point. Det betød omkamp – i Idrætsparken med 6.800 tilskuere og 3-2 til Brønshøj. Men man var ikke i Danmarksturneringen endnu – man skulle igennem kampe mod Næstved, Maribo og B 1908 før man kom op – lykkes, og man har været divisionsklub lige siden.

1944-78 = Hvepsenes guldalder.
Indledes med en malende beskrivelse af problemerne med at komme rundt til kampene i Besættelsens sidste år. Brønshøj kom efter krigen i 3. division. Vinder divisionen i 1946/47 - rykker ud af 2. division et par sæsoner senere. I 1948 tager man endvidere Cricket på programmet – er med indtil 1955. Der er store bureaukratiske problemer med at få lov til at udbygge klubhuset, men det lykkes til sidst – indvies 18/3 1956. Nu var der til gengæld problemer med at finde en opvisningsbane. Tidligere havde man spillet på Trekanten, men den blev nedlagt. Så flyttede man 1 år til Østerbro Stadion før turen gik til Vanløse Idrætspark.

Man får sin første landsholdsspiller i Ove Andersen - følges senere af Mogens Machon og Benny Lohse. 40 års jubilæumskamp er mod Cardiff City – kampen transmitteres direkte til den walisiske radio – med et forstærket hold (Ole Madsen + Christian Mosegaard) = 1-3. i 1959 var Brønshøj ganske enkelt Københavns største klub med 28 hold. Samme år kommer Willy Kragh på landsholdet. Problemet er nu vintertræning – det lykkes at få lov at spille på en græsbane ved Hareskovvej og at låne ABs lysbane kl. 21-23 – og så anlagde kommunen 2 lysgrusbaner på Tingbjerg (De tog flere år at anlægge p.g.a. at kommunen ville benytte erhvervshæmmede til arbejdet). Og så rykkede BB op i 1. division. Igen udvider man klubhuset – kort ind i 1964 – så det nu var på 160 kv.m og havde 12 brusere – prisen på 350.000 kr. klarede man næsten at betale kontant.

Talrige trænere, spillerprofiler og nøglekampe omtales. Også at eks-formand Erik Rasmussen bliver KBU-formand.

I 1972 beslutter klubben at rykke til det nyanlagte Tingbjerg – i starten kun med lilleput og drenge. Man går sammen med Tingbjerg IF (tidligere Bellahøj IF) og går over til deres hvide strømper. Nu er man langt den største klub i København med 33 hold. Resultaterne går op og ned – men kun op i klubbens bordtennissektion. I 1977 sælger man klubhuset på Rådvadsvej – pris 500.000 kr. over 10 år til Stefan - og flytter alle til Tingbjerg.

1978-94 = Brønshøj bliver professionel.
Brønshøj var imod betalt fodbold, men da det bliver en realitet beslutter man at gå med. Man opretter et anpartsselskab – efter få sæsoner får det en hvileperiode. Så prøver man igen hjulpet på vej af Flemming Anthony som manager. Sportsligt går det op og ned – både i senior og den øvrige del af klubben. Man prøver med ansættelse af trænerkonsulent, direktør og andet. Der er stadig en lind produktion af landsholdsspillere, ligesom flere af lederne vælges til poster i KBU og DBU. Perioden slutter noget sort med at Københavns Kommune beskærer tilskuddet væsentligt. Til gengæld vinder man DM for Old Boys.

Årene 1995 til 2009 omtales enkeltvis – bl.a. med omtale af de forskellige integrationsprojekter og de dertil ansatte personer.
Og ikke mindst opførelsen af klubhuset – men inden oplever man i 1997 at få hele underetagen i Tingbjerg-kollegiet oversvømmet (vandet står ½ meter op), hvor man havde klublokaler og omklædning. Indvielsen af det nye sker 20/3 1998 (1.134 kv.m). Brønshøj bliver ejer, men kun til 2018, hvor Københavns Kommune kan overtage det. I 2007 får man indviet kunstgræsbanen.

Særafsnit om Brønshøj Boldklubs Professionelle Aps

Lister :
1. holdets placeringer gennem tiderne (s. 148)
Spillerprofiler (s. 149)
Klubrekorder (s. 150) og formænd (s. 151)
Æresmedlemmer (s. 156-159)

Fotos :
De første medlemmer (s. 8)
Klubhus (kolonihavehuset) (s. 9)
Det første 1. hold (s. 9)
Første klubhus på Rådvadsvej (s. 11)
Udbygningen i 1964 (s. 26)
Tingbjerg-klubhuset (s. 83)
Opvisningen (s. 175).