Tåler ikke lys

Brønshøj Boldklub rykkede op i landets bedste række, 1. division, i 1962. I vinteren op til den første kamp fik Brønshøj tilmed lys til sine træningskampe om vinteren – det nye idrætsanlæg ved Tingbjerg fik 2 grusbaner med lys. Lysstyrken meget beskeden – ikke mere værd end 8 Nefa-lygter (en rund cykellygtemodel, som nogle vil kunne huske endnu – men mange aldrig har oplevet og slet ikke kan forestille sig) efter Brønshøjs vurdering. Lys skulle også komme til at spille en rolle på anden måde for Brønshøj senere det år.

Debutsejr 4-3 over OB i Idrætsparken – flere point kom ind undervejs på opkomlingens pointkonto. Ved forårets slutning ville nr. 1 løse billet til at deltage i Europa-Cup – datidens Champions League. Med 6 kampe, 11 point (dengang fik man kun 2 point for en vunden kamp) lå Brønshøj virkelig godt til. 2 af de 6 point var kommet i en udekamp mod AB. En kamp sent på dagen – så der var stor fare for, at det ville blive lidt for mørkt sidst i kampen. Løsningen lå lige for – der var jo installeret lysanlæg i Idrætsparken på det tidspunkt. Det kunne vel tændes.

Den slags må man dog lige vende med modstanderen. Kampen var jo ikke på forhånd aftalt som en lyskamp – en bestemmelse der stadig findes i flere af DBU Lokalunioners turneringsreglement, at den skal. I DBU København i dag skal det ikke aftales, men angives ved at kampen spilles på kunstgræs og dermed underforstået og indforstået, at de to hold må være forberedt på, at lyset tændes i det mindste under en del af kampen. AB var jo arrangør af kampen – så bestyrelsesmedlemmer fra AB får kontakt under kampen til Brønshøjs ditto og aftalt at man får tændt lyset i Idrætsparken til de sidste 20 minutter. Så langt, så godt – troede udeholdet Brønshøj. Kampen ender 3-1 til dem.

Men se om ikke hjemmeholdet protesterer efter kampen – ja, tro det om du vil : over at lyset var blevet tændt i deres egen hjemmekamp. De eneste, der nu øjnede lys forude var sikkert advokaterne. AB fik medhold hos i første omgang ”Fodboldens Byret”, DBUs Turneringsudvalg, og senere også i ”Landsretten”, DBUs Bestyrelse. Også sidste instans, Fodboldens Højesteret i skikkelse af Danmarks Idræts Forbunds (DIF) Ordens- og Amatørudvalget gav AB ret. ”Orden” var at lyset ikke måtte være blevet tændt – at AB som officiel kamparrangør kunne have tabt kampen, hvis de sidste minutter ikke havde kunnet spilles på grund af mørke, har næppe generet dem. Der skulle spilles om bestemte DBU. For Brønshøj betød det 3 kampe på under en uge – det var for hårdt og man tabte alle 3.

AB har sikkert glædet sig – det må man da håbe, for forholdet til Brønshøj blev jo noget anstrengt den første tid. Andre kunne glæde sig – det var de mindre KBU-klubber. For Brønshøj besluttede, at deres andel af kampindtægten ved den ekstra kamp – ca. 7.000 kr. – skulle skænkes til de mindre KBU-klubber. Man kunne ikke forsvare at beholde entreindtægten for en sådan ekstra kamp mente Brønshøj. Behøver man skrive, at langt hovedparten af tilskuerne heppede på Brønshøj – men selv om de havde publikumsopbakningen, havde 80 % af spillet, fik (men desværre brændte) et straffespark, så tabte de.

Kilde : Brønshøj 50 års jubilæumsskrift

Kilde Brønshøj 50 år

Hovedpersonen - Brønshøjs modstander AB

Åstedet - Idrætsparken - her set fra luften i 1954