Nu scorer selvmål

Snakke kunne han – og gjorde hele sit liv. Til stor glæde for en mængde danskere. Først i radioen, senere på TV. Hvem andre end Gunnar ”Nu” Hansen. Han dyrkede selv fodbold – og havde gjort det fra dreng af. Først i AB, siden i KB og til sidst i HB – det skulle ikke være for lange klubnavne for Gunnar. To bogstaver helt som hans kælenavn.

Gunnar var blevet 13 år – boede på Solitudevej på Nørrebro hos sine plejeforældre. Her dumper et brevkort ind – frankeret behørigt med et 7øres frimærke. ”Du er udtaget som RESERVE på 3. juniorholdet mod Frem på udebane. Mødetid på AB senest kl. ni – hvad vejr det end er.” Underskrevet af lederen Edvin Hansen (senere en af KBUs formænd). Gunnar bliver jublende glad og stolt – plejemor noget mere reserveret i sin glæde. Hun havde kun set Gunnar sparke til tennisbolden i baggården – aldrig til træning i klubben. Men hun kunne ikke fri sig for at skumme ”hvadbeha’r – skal du kun være reserve”. Tingene løste sig – Børge sendte afbud – og Gunnar trådte ind på holdet. Det fik Gunnar at vide, efter at han med sine første rigtige fodboldstøvler under armen skød genvej søndag morgen over plankeværket til ABs baner og nåede frem til klubhuset på Tagensvej.

Turen gik med Linje 10 – med omstigning til Linje 3 – før Gunnar og medspillerne stod kampklar kl. 11 på Frems gamle anlæg. Kampen begyndte skidt – efter 3 minutter ramte bolden Gunnars ene støvle. Han spillede back - så det gik så galt, at bolden strøg i eget mål. Selvmål og bagud 0-1. Frem fik endnu et mål – AB tabte derved 0-2. Men Gunnar må have gjort det godt nok alligevel – for han blev fast mand på ABs 3. junior. Når man vandt – og det gjorde man da heldigvis også af og til – var sejrens pris 11 marcipanbrød. Et til hver spiller.

Kilde : AB gennem 100 år - jubilæumsbog

Kilde AB 100 år

ABs leder Edvin Hansen