Kontoret holder lukket i morgen torsdag grundet et større arrangement

JOHN JOHN SKIFTER BANE

Foreningslivet i Nørrebro United blev et afgørende holdepunkt for den tidligere misbruger John Salby, der i dag er frivillig i Nørrebro-klubben.


John Salby har en barsk historie, men i Nørrebro United har han fundet et tilhørssted, hvor han føler sig hjemme. Foto: Klaus Sletting-Jensen 

Det er torsdag formiddag i august måned 2011. John har en konsultation på Psykiatrisk Center Amager. Allerede da han træder ind på overlæge Runa Munkners kontor fornemmer han, at noget er anderledes. Normalt handler samtalen om medicin. Skal han have Troxal eller Alprazolam? Men den dag er skrivebordet ryddet. Der er ingen journaler, kaffekopper eller papirer på bordet. John sætter sig ned og spørger, hvad de skal snakke om?

- Vi skal tale om dig, John, siger overlægen.

John Salby konfronteres med det forliste forhold til sine tre børn, med barnebarnet han ikke ser og en krop, der ikke kan holde til mere alkohol, medicin og svær overvægt. Han er på det tidspunkt 47 år gammel og skal han opleve sin 50-års fødselsdag, må han ændrer sit liv og starte en ny tilværelse.

Samtalen får John Salby til at handle. Efter 47 år på Amager er det tid til at flytte væk og starte en ny tilværelse. To måneder senere sidder han i en flyttebil på vej til sit nye hjem på Nørrebro. Forud for beslutningen om at starte forfra gemmer sig en barsk livshistorie om en mand, der blev alkoholiker, lavede småkriminalitet og kom ind i psykiatrien i 2003, hvor han fik diagnosen permanent skizofreni.

Vendepunktet blev mødet Nørrebro og foreningskulturen i Nørrebro United.

John træder ind på banen

John Salby er på udkig efter nye venner og relationer på Nørrebro, da han en forårsdag i 2013 ser ud af vinduet fra sin lejlighed, hvor han får øje på et kvindehold, som spiller fodbold i Nørrebroparken. Selvom han aldrig har interesseret sig for fodbold går han ned af trappen og tværs over gaden for at se dem spille. Kvinderne har en gejst som John Salby aldrig har set på en fodboldbane. Hver gang bolden ruller ud mod sidelinjen kæmper de for at nå den. Først når bolden er ude stopper de op. Den iver og kampgejst som holdet udviser, griber ham og i de følgende uger kigger han regelmæssigt forbi Nørrebroparken, for at se træningen. Han får også fat i et kampprogram og kommer til nogle af ”Queen Devils” kampene.

Det er her John Salby falder i snak med David Ottesen og Thomas ”Løven” Berg. De mangler en frivillig, som kan hjælpe til omkring holdet og spørger John Salby om han er interesseret? Det tilbud accepterer han endegyldigt, da en af spillerne træder frem på holdets vegne og giver ham en Nørrebro United T-shirt med den rammende tekst: “Nørrebro United - lokal og social”.

- Jeg blev faktisk helt forlegen og troede først jeg havde gjort noget forkert, for da jeg trådte ind på banen kiggede alle sammen på mig, men så kom hun med en gave, som var pænt pakket ind, fortæller John Salby.

Del af et fællesskab

Kort tid efter møder John Salby formanden i Nørrebro United, Flemming Jensen. Han husker fint det første møde med John Salby. 

- John havde gjort det hårde arbejde og fragtet sig selv et langt stykke, men for ham handlede det også om at blive glad for dér, hvor han nu var landet og finde en ny mening med det hele. Det var her, vi kom ind i billedet, forklarer Flemming Jensen.

Det frivillige arbejde blev efterhånden omfattende, for Nørrebro United har også brug for en handyman, som kan løse forefaldende opgaver i klubhuset (Baghuset) i Husumgade 44. I dag fixer John Salby den defekte radiator, vasker tøj, sætter lamper op og sørger for kontakten til den lokale vinduespudser.

- Verdenen har brug for flere typer som John. Ingen opgave er for stor eller lille for ham. Han har en stædighed, som mange kunne lære af. Hvis der er et rør, som ikke virker så går han bare i gang med det, selvom han ikke har en skid forstand på det, fortæller Flemming Jensen med et smil.

- Nogle gange smadrer han hele lortet, så må vi ringe til en VVS’er, forklarer Flemming Jensen.   

Alle samfundslag mødes i foreningskulturen

Ideen om at foreningskulturen har en særlig forudsætning for at aktivere og skabe netværk for udsatte grupper nævnes af flere interesseorganisationer omkring idræt og frivillighed. Både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og frivillighedsrådet har i rapporter argumenteret for, at foreninger skaber fællesskaber og inkluderer de mennesker, der er ekskluderet fra de net­værk, som er de primære kilder til skabelsen af positiv social kapital.

Styrken i foreningskulturen er, at den bygger på en grundlæggende præmis om at alle samfundsgrupper kan bidrage til fællesskabet. Ofte har det handlet om at få ekskluderede grupper til at blive fysisk aktive, men ifølge Lektor og Ph.d. i idrætssociologi Annette Michelsen la Cour fra Syddansk Universitet er der god grund til at se nærmere på, hvordan idrætsforeninger gør en forskel for socialt udsatte frivillige, der får et nyt og sundere netværk i foreningerne.

- Man har lavet en lang række frivillighedsundersøgelser, men det her område kunne være interessant at dykke ned i. Vi ved, at der er mange idrætsforeninger, som også har en social funktion og er gode til at agere redningsplanke for udsatte borgere, forklare Annette Michelsen La Cour.

Accepteret og respekteret

I dag er John Salby blevet manden med hovednøglen, der slukker lyset om aftenen og åbner klubhuset om morgen. John John som han kaldes af de unge i klubben er blevet en ildsjæl og Nørrebro United er som en familie for ham. Han elsker at bruge sin fritid i klubhuset, hvor han taler med alle og kommer med små hurtige kommentarer til børnene, deres forældre og de mange frivillige.

-Frivillig, ulønnet, John Salby - kaldet John John. Sådan er det bare, siger John Salby med slet skjult stolthed i stemmen. 

Siden den 14. december 2011 har John Salby ikke rørt alkohol, han har fået fjernet sin diagnose som permanent skizofren og har reetableret forholdet til to af sine tre børn.

Artiklen er bragt i fuld længde i det seneste nr. af Fodboldmagasinet København. 


Log ind