Samarbejde mellem skole og forening

Skolereform skal bygge bro mellem foreningslivet og skolerne. Men hvad skal motivere de københavnske fodboldklubber? Hvordan kommer man i gang? Og hvor kan man få hjælp?


Hvordan kan forening og skole samarbejde? DBU København har spurgt Bettina Falk fra Kultur- og Fritidsforvaltningen i København. 

I Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er man optaget af den nye skolereform og samarbejdet mellem foreninger og skoler. Tidligere bestyrelsesmedlem i DBU København Bettina Falk er i dag ansat i Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor hun blandt andet sidder med samarbejdet mellem skoler og de folkeoplysende foreninger i København. DBU København har spurgt Bettina Falk om, hvordan man som forening kan komme i gang med et skolesamarbejde, og om de muligheder man har for at søge hjælp og støtte til nye tværgående projekter.

Hvorfor skal man samarbejde med den lokale skole?

-Det skal man fordi der er mange muligheder og fordi foreningen selv kan definere indholdet i et samarbejde. Det kan være at man laver en foreningsdag i klubben med sjove fodboldaktiviteter for elever og /eller lærere på de skoler, klubben ønsker at samarbejde mere med. En anden mulighed er at lave et skolebesøg, hvor klubben får mulighed for at præsentere sig overfor lærer og elever, og på den måde tiltrække nye medlemmer og frivillige. En anden model er de mere langvarige forløb, hvor en fodboldtræner bliver tilknyttet en klasse eller årgang, og laver et længerevarende undervisningsforløb – f.eks. over 6-8 lektioner.

-Det er op til den pågældende forening at finde ud af hvad den vil, og hvad den skal have ud af et samarbejde. Brænder foreningen eksempelvis for at styrke kvaliteten og alsidigheden i børnenes skoleundervisning eller er der et stort ønske om at få flere medlemmer i foreningen? En dagsorden kan også være at udbrede kendskabet til foreningsaktiviteten og skabe mere synlighed i lokalområdet, eller bruge skolesamarbejdet til at rekruttere nye frivillige trænere og ledere? Der er mange muligheder, men som altid er det vigtigt, at man er afklaret om hvorfor man sætter skibet i søen.   

Hvad gør en fodboldklub, hvis den vil samarbejde med en lokal skole?

-Foreningen skal som udgangspunkt selv tage fat i den skole, den vil samarbejde med. Samarbejdet skal skabes og drives af et fælles engagement hos både skole og forening. Som forvaltning vil vi ikke presse en dagsorden ned over de enkelte samarbejdsprojekter. Vi hjælper dog gerne til med råd og vejledning. Som forening skal man være opmærksom på, at skolerne har meget om ørene for tiden. Det er derfor en god idé, at være ret konkret om, hvad klubben gerne vil samarbejde med skolen om, samt gøre det let for skolen at sætte aktiviteten ind i en skoledagsorden med læringsmål og skemaplanlægning.

Hvilke puljer i Københavns Kommune kan klubberne søge, og hvor kan de få hjælp og vejledning?

-I Københavns Kommune har vi en samarbejdspulje på to millioner kr. årligt i 2015 og 2016. Midlerne er øremærket folkeoplysende foreninger, der indgår samarbejde med en folkeskole. Hvis man har en god idé og finder sammen med en skole om den, kan der laves en fælles ansøgning til puljen. Der gives 500 kr. pr. dobbeltlektion og 1000 kr. i støtte til koordinering af forløbet. Hvordan man forvalter puljemidlerne er helt op til den enkelte forening. Der uddeles midler så længe der er penge i puljen, og man kan godt søge flere gange til forskellige projekter.

-I forhold til hjælp og vejledning har vi også flere tiltag, som foreningerne kan gøre brug af. Vi understøtter bl.a. foreninger med ønske om skolesamarbejde med fremskudte medarbejdere fra Kultur- og Fritidsforvaltningen placeret på udvalgte skoler på Amager og Nordvest. De agerer brobyggere ved at hjælpe med at skabe kontakt og forme samarbejdsprojekter mellem forening og skole. På alle skoler er der desuden udpeget Åben Skole ambassadører, som skal være foreninger og andre eksternes parters indgang til skolen.

-Der kommer også en foreningsportal, som gør det lettere for skoler/fritidsinstitutioner og forening at finde hinanden. Foreninger med ønske om samarbejde kan her skrive hvad og hvor de byde ind med aktiviteter. Det skal gøre det lettere for skoler og fritidsinstitutioner at tage initiativ til samarbejde med foreninger.

-Derudover er der hjælp at hente på kommunens hjemmeside, hvor der blandt andet ligger information om støttemuligheder, en samarbejdsguide samt inspiration til samarbejdsprojekter. DBU´s nye skolesite er nok også et oplagt sted at finde inspiration og vejledning.

Har du et godt råd til de klubber som overvejer et skolesamarbejde?

-Foreninger skal ikke føle sig forpligtet til at indgå skolesamarbejde. Samarbejdet skal kun startes, hvis der er engagement og ressourcer til det i foreningen. Omvendt tror jeg der kan være store gevinster i en skolesamarbejde. Først og fremmest for børnene men også for foreningen. Som forening skal man ofte skubbe døren ind for, at skolen får et blik for samarbejdsmulighederne. Vær konkret i henvendelsen til skolen men også åben for at lade læreren præge samarbejdet. En åben dialog om indhold og rammer kan gøre det lettere at skabe en ligeværdig og anerkendende samarbejdsrelation.  Et godt råd er også at være ude i god tid. Skolerne arbejder langsigtet i forhold til skemaplanlægning – det skal man som forening være opmærksom på.

Hvordan ser skole- og foreningssamarbejdet ud om fem år?

-Jeg håber at endnu flere fodboldklubber har gjort sig erfaringer med skolesamarbejde og har prøvet nogle ting af. Forhåbentlig ser vi også at skolernes ”mindset” har ændret sig, så samarbejde med omverdenen er en værdsat og naturlig del af undervisningen. Jeg håber også vi vil se, at idræt tænkes ind i andre fag. Så ja, jeg tror og håber på, at vi de næste år kommer til se en masse gode initiativer, som kitter skole- og foreningslivet tættere sammen til gavn for de mange københavnske børn.     

Log ind